Region Syd

Fotoklubben Guldborgsund

Region Syd

Region Syd afholder en forårskonkurrence og en efterårskonkurrence.


Kun aktive medlemmer i de fotoklubber der er medlem af sammenslutningen Region Syd, kan deltage.

Sidste frist for indlevering til forårskonkurrencen er 31/3


Forårskonkurrencen afvikles den sidste torsdag i maj måned.
Sidste frist for indlevering til efterårskonkurrencen er 30/9 2020.

Efterårskonkurrencen afvikles den sidste torsdag i november måned.


Nye medlemmer, der skal deltage i en konkurrence skal meddeles Region Syds billedsekretær så hurtigt som muligt.


Efter 20/3 og 20/9 vil det ikke længere være muligt at indrapportere billeder, hvorimod aflevering kan finde sted i klubberne frem til hhv. 31/3 og 30/9.

Det er en forudsætning for deltagelse at billederne er indrapporteret.


Alle billeder skal være Region Syds billedsekretær i hænde senest en uge efter sidste afleveringsdag i klubben.


Der må indleveres op til to billeder i hver af kategorierne

  • Monochrome - papirbilleder
  • Farve-Papir - papirbilleder
  • Serier - papirbilleder - (antallet følger reglerne i SDF)


Reglerne for størrelse og montering følger reglerne som er fastsat for konkurrencen ”Den Nationale”, der afholdes af Selskabet for Dansk Fotografi.


Nummerering af billeder sker ved at indrapportere billederne via siden:

http://www.regionsydfoto.dk og følge anvisningen.


De tildelte numre skal, med en label, påsættes billedets bagside i øverste venstre hjørne, når billedet ses retvendt bagfra.


Hvis billedet har en titel, skal denne ligeledes fremgå via en label, der placeres øverst på bagsiden (f.eks. ved siden af nummerlabelen).


Derudover må der ikke anføres tekst eller andet på billedets bagside.


Da koden er forskellig ved hver konkurrence, fås koden hos billedsekretæren i klubben.


Alle billeder indleveres i medlemsklubben.


Afvikling af konkurrencerne sker på skift mellem de deltagende fotoklubber.


Den arrangerende klub påtager sig følgende.

  • Valg af dommer
  • Indkøb af dommergave (f.eks. vingave)


Dommeren skal være samarbejdsudvalgets medlemmer bekendt senest tre måneder før afviklingen.